Forstå motivationstariffen
Fjernvarmens opbygning
Hvide Sande Fjernvarme varmer fjernvarmevandet op med en høj fremløbstemperatur og pumper det ud til de enkelte forbrugere.
I forbrugerens ejendom afgiver vandet sin varmeenergi til radiatorer, gulvvarme samt varmeveksleren til varmt brugsvand. Her bliver fjernvarmevandet afkølet, og løber hermed ud af ejendommen med en lavere temperatur, også kaldet returløbstemperaturen.
Vandet cirkulere i et lukket kredsløb, hvorefter det igen bliver varmet op på Hvide Sande Fjernvarme.
Hvad er en motivationstarif?
Motivationstariffen afspejler, hvor godt du udnytter fjernvarmevandet, før det bliver sendt retur til os.
Det er forholdet mellem den gennemsnitlige fremløbstemperatur og returløbstemperatur der danner grundlaget for vores beregning af motivationstariffen.
Forskellen på den forventede gennemsnitlige returløbstemperatur og den faktiske gennemsnitlige returløbstemperatur er afgørende for størrelsen på motivationstariffen.
Hvad betyder motivationstariffen for mig som forbruger i 2026?
Motivationstariffen påvirker din varmeregning - de forbrugere, der gør en ekstra indsats for at afkøle fjernvarmevandet kan få et fradrag på varmeregningen, mens de forbrugere der ikke afkøler fjernvarmevandet nok, kan få en merudgift på varmeregningen.
Der gives prisfradrag på det målte energiforbrug, på 3% pr. grad når returtemperaturen er lavere end den forventede returtemperatur ift. fremløbstemperaturen.
Der opkræves pristillæg på det målte energiforbrug, på 12% pr. grad når returtemperaturen er højere end den forventede returtemperatur ift. fremløbstemperaturen.
Fradraget opgøres efter årets gennemsnit.
Eksempel 1 - prisfradrag (beløb der bliver trukket fra din varmeregning)
Har man et gennemsnitligt fremløb på 65℃ og ens aktuelle returtemperatur er på 28℃, har man en returtemperatur der er 2℃ lavere end neutral zonen.
Herved får man et prisfradrag på 6% af sit samlede varmeforbrug.
Har man et forbrug på 18.102,00 kWh til en enhedspris på 0,05625 kr. er ens samlede varmeforbrug på 1018,25 kr.
Heraf vil et prisfradrag på 9% svare til en besparelse på 61,10 kr.
Eksempel 2 - Neutral (hverken tillæg eller fradrag på din varmeregning)
Har man et gennemsnitligt fremløb på 65℃ og ens aktuelle returtemperatur er på 35℃, har man en returtemperatur der ligger inden for neutralzonen.
Herved skal man hverken betale et tillæg, dog får man heller ikke et fradrag på sin varmeregning.
Eksempel 3 - Neutral (hverken tillæg eller fradrag på din varmeregning)
Har man et gennemsnitligt fremløb på 61℃ og ens aktuelle returtemperatur er på 33℃, har man en returtemperatur der ligger inden for neutralzonen.
Herved skal man hverken betale et tillæg, dog får man heller ikke et fradrag på sin varmeregning.
Eksempel 4 - pristillæg (beløb der bliver lagt til din varmeregning)
Har man et gennemsnitligt fremløb på 59℃ og ens aktuelle returtemperatur er på 49℃, har man en returtemperatur der er 11℃ for høj.
Herved skal man betale et pristillæg på 132% af sit samlede varmeforbrug.
Har man et forbrug på 16.415,00 kWh til en enhedspris på 0,05625 kr. er ens samlede forbrug på 923,35 kr.
Heraf vil et pristillæg på 132% svare til 1218,81 kr.
Afregning af pristillæg/-fradrag foretages iht. nedenstående tabel.
Heraf fremgår den forventede returtemperatur ift. fremløbstemperatur, målt hos forbruger:
| Gennemsnitlig fremløb | 45℃ | 50℃ | 55℃ | 60℃ | 65℃ | 70℃ | 75℃ |
| Krav til gennemsnitlig returtemperatur | 37-42℃ | 35-40℃ | 33-38℃ | 32-37℃ | 30-35℃ | 30-35℃ | 30-35℃ |
| Returtempertur der giver lavere varmepris | < 37℃ | < 35℃ | < 33℃ | < 32℃ | < 30℃ | < 30℃ | < 30℃ |
| Returtemperatur der giver højere varmepris | > 42℃ | > 40℃ | > 38 ℃ | > 37℃ | > 35℃ | > 35℃ | > 35℃ |
Afregning finder sted i forbindelse med årsopgørelsen.
Kontakt info@hsfv.dk, hvis du har spørgsmål til din returtemperatur.